Brænding på CD/DVD

     

Normalt benytter vi DVD til lagring af billeder pga. deres større kapacitet, men vi leverer gerne på CD, såfremt dette ønskes af hensyn til kompabilitet eller holdbarhed.

En DVD rummer typisk 4700 MB, mens en CD rummer 650-700 MB. Da hvert billede (i 4 opløsninger) fylder ca. 26 MB, rummer en DVD op til 180 billeder og en CD omkring 25 billeder.
Ofte vælger vore kunder at samle 1-3 magasiner (alt efter type) der er motivmæssigt samhørende på en DVD. Således vil de ofte i praksis kun rumme 50-150 billeder. Men dette er mere fleksibelt og overskueligt ved fremvisning af billederne. Specielt, hvis en DVD afspiller benyttes.

Det er endnu uafklaret, hvad den typiske levetid for en CD og en DVD er. CD'er har netop haft 25 års jubilæum, men de brændbare i høje hastigheder er en langt nyere opfindelse. Der er dog næppe tvivl om, at en CD og en DVD's levetid er begrænset. Man taler om en gennemsnitlig tid, før de fejler, på op til 100 år. Andre eksempler viser, at de i værste fald kan have en levetid på under 10 år. Igen vil det jo nok afhænge af brænding, fabrikat og opbevaring.

Medier er godkendt til brænding ved en given hastighed. photo.dk brænder konsekvent ved den halve hastighed af det, mediet er specificeret til, da risikoen for en dårlig brænding herved nedsættes kraftigt. photo.dk benytter kun medier fra anerkendte leverandører som TDK, Sony, HP eller Verbatim. CD'er og DVD'er bør opbevares tørt og mørkt. Og undgå at ridse eller bøje dem.

Vi anbefaler vore kunder at overføre billederne til en harddisk på PC, og evt. brænde ekstra kopier af DVD'er for at mindske risiko'en for tab af data. Her er vi ude i det mere generelle problem omkring sikkerhedskopiering af ens vigtige data.

CD og DVD brændes som almindelige data-disks, og opløsningen egnet til TV/DVD-afspiller ligger direkte tilgængelige, mens de øvrige formater ligger i hvert deres underbibliotek.

Bestil gerne mere end én kopi af billederne, dels til sikkerhedskopi (f.eks.) bankboks dels til distribution blandt interesserede.

Vær ligeledes opmærksom på, at mange nyere DVD afspillere og hardiskoptagere kan vise billeder (JPEG) direkte fra en DVD. Vi henviser til Deres leverandør af DVD-afspiller eller harddiskoptager for information om understøtttelse af JPEG billeder.

 

Opdateret 14/10/2007